Bo i færdigt bebygget område tæt på både by og natur

Bygningerne på Nørresundby Havnefront fuldender området på den gamle slagterigrund. Hele området er færdigt bebygget medio 2019, så der kommer ingen grimme overraskelser i form af hverken larm eller højhuse, som spolerer din udsigt.

Fra de solvendte boliger er der et stenkast til Lindholm Strandpark, et næsten otte ha stort rekreativt område, hvor du blandt andet kan spille beach-volley, bade i Limfjorden og sende ungerne på rejefangst med fiskenet.

Vil du til byen, tager det ikke mange minutter ad Kulturbroen over Limfjorden. Kulturbroen er en cykel- og gangbro på jernbanebroen, hvor fodgængere og cyklister krydser fjordløbet uden at komme i kontakt med øvrig trafik.

Har du tid, kan du tage en pause undervejs og nyde udsigten over fjorden til Egholm.

Nørresundby Havnefront ligger perfekt ved Limfjorden, på solsiden.

Du kan følge promenaden langs fjorden, slå dig ned på nogle af de små rastepladser med borde og stole og nyde den friske luft og udsigten til vandet. Er det for koldt, kan du måske slå et slag ind om Viktors Madhus og nyde udsigten i læ bag vinduerne. Når du skal handle ind behøver du ikke starte bilen. Føtex ligger i gå-afstand i Nørresundby Citycenter, hvor der bl.a. også ligger et apotek og Nadias sandwichbar.

Nabolaget

 Daginstitution

 Skole

 Uddannelse

 Bibliotek

Sport

 Indkøb

 Cafe/Restaurant

 Kulturinstitution